Hvor hårdt skyder et luftgevær?

Der er ikke ét endeligt svar på det spørgsmål, da det afhænger af mange faktorer. Der er mange forskellige luftgeværer med forskellige udgangshastigheder mm. samt mange typer hagl. Valget af både luftgevær og hagl påvirker altså, hvor hårdt luftgeværet skyder, og hvilken skade skuddet kan gøre på målet, det rammer. Luftgeværerne findes i flere kalibre, generelt set i 4,5 mm, 5,5 mm og 6,35 mm, og våbenloven omfatter disse luftgeværer på forskellige måder. Luftgeværerne med kaliber 4,5 mm er de eneste, der er lovlige at bruge, hvis man ikke har jagttegn. Den eneste regel er, at man skal være fyldt 18 år, for at kunne købe disse luftgeværer. Luftgeværerne med kaliber 4,5 mm er de mindst kraftige, og dermed skyder de også mindre kraftigt.

Kaliber 4,5, 5,5 og 6,35 mm.

Man måler generelt set styrken af skuddene i Joule, og målingerne bruges ligeledes i forbindelse med loven. Her beskrives det, hvor mange Joule det kræves for at måtte skyde efter forskellige dyr. Eksempelvis kræves der mindst 150 Joule for at skyde en fasan. Derfor er det nyttigt at vide, hvor mange Joule, altså hvor meget energi, der affyres ved de forskellige kalibre. Det afhænger også af de enkelte våben, især da der ikke er særligt stor forskel på de tre kalibre; 4,5 mm, 5,5 mm og 6,35 mm. Først når man kigger på et luftgevær med større kaliber end 6,35 bliver forskellen væsentligt større. Et eksempel på fire forskellige våben med henholdsvis 4,5 mm, 5,5 mm, 6,35 mm og 9 mm viser, at der ikke er stor forskel på de tre første kalibre, og at luftgeværet med kaliber 4,5 mm godt kan afsætte mere energi end luftgeværet med 5,5 mm:

 

  • Hatsan Striker, kaliber 4,5 mm, projektilvægt 0,53 g., udgangshastighed 305 m/s = 25 Joule
  • Gamo Socom, kaliber 5,5 mm, projektilvægt 0,89 g., udgangshastighed 220 m/s = 22 Joule
  • Hatsan Torpedo, kaliber 6,35 mm, projektilvægt 1,61 g., udgangshastighed 220 m/s = 39 Joule
  • Benjamin Rogue, kaliber 9 mm, projektilvægt 9,4 g., udgangshastighed 305 m/s = 437 Joule

Er det farligt at blive ramt af luftgevær?

Hvis man bliver ramt af et skud af et luftgevær med lille kaliber, så gør det naturligvis ondt. Dog er det som udgangspunkt ikke livstruende at blive ramt af den slags skud. Der skal omkring 65 Joule til, før at skuddet kan skabe et dræbende sår på et menneske, og derfor er luftgeværerne ikke decideret farlige for mennesker. Dog skal man altid være forsigtig, og man skal aldrig skyde mod mennesker. De kan gøre skade, og skaden kan også være stor, hvis man er uheldig.

Lovlige luftgeværer fra Handelshuset Aulum

Hos Handelshuset Aulum sælger vi kun luftgeværer med kaliber 4,5 mm, da disse er lovlige for alle, som er fyldt 18 år. Derfor skal du ikke bekymre dig om det, hvis du ikke har et jagttegn. Disse luftgeværer er også de mindst kraftige, men som eksemplet ovenfor viser, så kan forskellen være meget lille. Eksemplet ovenfor viser desuden, at udgangshastigheden spiller en stor rolle i skuddets energi og styrke. Hvis du har flere spørgsmål til luftgeværernes kraft og brug for hjælp til at vælge det rigtige luftgevær til dig, så er du mere end velkommen til at kontakte os. Du er også altid velkommen i vores butik. Her står vi klar til at hjælpe og vejlede dig, og her kan du også se nærmere på vores udvalg af luftgeværer.

 

Se vores udvalg af luftgeværer