Hawke - Kend din kikkert "Langdistance skydning"

Oprettet d. under FAQ, Luftvåben, Jagt

Med udgangspunkt i Hawke’s Frontier modeller vil vi beskrive funktionerne på en riffelkikkertkikkert til langdistance skydning.

En moderne sigtekikkert til brug på længere skudafstande, indeholder en masse smarte funktioner som hjælper skytten til at lave præcise skud uanset afstanden til målet. Bl.a. Frontier serien fra Engelske Hawke tilbyder alle disse funktioner.

Først og fremmest kræves der en skarp optik og høj kvalitet så kikkerten aldrig bliver en begrænsende faktor. Herunder lister vi de vigtigste funktioner til dette brug

  • Kvalitetsoptik

Alle linser er udført i højeste kvalitet og belagt med 21 lag coatninger som sikrer skarpt billede, naturlig farvegengivelse og modvirker refleksion af lyset. Hvis lyset reflekteres på linserne kommer det ikke igennem optikken og billedet bliver mørkt. Dette er især en udfordring under skydning i lav belysning. Lidt ligesom hvis man lyser på en rude med en lommelygte og lyses kastes tilbage.

Et billede, der indeholder cirkel, skærmbillede, TurkisAutomatisk genereret beskrivelse

  • 30 / 34mm. Rør

Frontier serien leveres i både 30 mm. Og 34 mm mellemrør. Med 30 mm. Opnås en slankere og lettere kikkert, hvorimod 34 mm. Giver mulighed for betydelig mere elevation. Forestil dig at der ligger et tyndere rør inden i yderrøret. Jo mere plads der er omkring det inderste rør, jo mere kan kikkerten justeres i højde og sideværts.

Et billede, der indeholder tekst, diagram, linje/række, skitseAutomatisk genereret beskrivelse

  • Høj forstørrelse

Ved skydning på lange hold er det nødvendigt med en høj forstørrelse for at skytten kan se målet tydeligt og placere sit skud præcist hvor det er ønsket. I 34 FFP modellerne tilbyder 3-18x zoom og 5-30x zoom. Alt efter behov, kan skytten vælge den optimale forstørrelse. For høj forstørrelse kan dog være uønsket ved høje temperaturer, da der vil opstå ”mirage” eller på dansk, varmeflimmer. Dette bliver endnu mere tydeligt på høj forstørrelse. Med 6x zoom spænd (f.eks. 3-18: 3x6=18) er der mulighed for at skrue ned på forstørrelsen til varmeflimmer ikke længere forstyrrer billedet.

Et billede, der indeholder sort-hvid, kamera, Stillebenfotografi, Kameraer og optikAutomatisk genereret beskrivelse

  • Zoom lever

En zoom lever er en lille medfølgende pal som kan skrues i zoomringen. Med denne monteret er det let og ubesværet at justere zoom uden at ændre nævneværdigt på skydestillingen og derved skulle opbygge denne på ny. En simpel men yderst praktisk funktion.

Et billede, der indeholder sort-hvid, kamera, kameraobjektivAutomatisk genereret beskrivelse

  • Paralaxe justering

En sigtekikkert er oftest paralaxefri på 100 meters afstand eller i visse tilfælde 100 yards (91,4 m.) ved skydning på kortere eller længere hold, vil der kunne opstå paralaxefejl hvis skyttens øje ikke placeres 100% præcist centreret i forhold til kikkerten. Denne fejlmargin fjernes ved at justere på hjulet på siden af kikkerten, så paralaxen er justeret til den korrekte afstand. Ydermere fungerer dette som fokusjustering, så kikkertens optik står skarpt på den korrekte afstand.

Et billede, der indeholder Optisk instrument, teleskopAutomatisk genereret beskrivelse

  • Kliktårn til elevation

Ved skydning på forskellige afstande er det nødvendigt at justere trådkorset så der kompenceres for riffelkuglens fald på den givne afstand. Det betyder at skytten kan sigte lige på målet uanset afstand, hvis kliktårnet er justeret korrekt. Justering af elevation kræver at man kender balistikken, altså kuglefald, for den ammunition man anvender. Der kan med stor fordel anvendes et balistikprogram fra producenten af ammunitionen. Bl.a. Lapua har udviklet en app som gør dette lettere. Det er vigtigt at den nøjagtige udgangshastighed kendes på den anvendte ammunition i det anvendte våben.

  • Kliktårn til justering for sidevind

Ved blot den mindste sidevind vil riffelkuglen vandre til siden under dens flugt imod målet. Jo længere skudafstand og jo mere vind, jo mere skal der justeres. Dette kræver erfaring. En vindmåler kan være et vigtigt redskab til dette når afstandene bliver store Alternativt kan Lapua’s balistiske app fortælle om vindforhold på din lokalitet.

Et billede, der indeholder Optisk instrument, teleskopAutomatisk genereret beskrivelse

  • Zero Lock ’n’ Stop

På Hawke Frontier kikkerterne findes en funktion i kliktårnene som sikrer at man aldrig kan justere trådkorset til kortere afstand end ønsket. Indskydes riflen til f.eks. 100 m. afstand, kan skytten altid skrue tilbage til denne indskydning uden at skulle bekymre sig om at komme under 100 m.

Ligeledes justeres de udvendige kliktårne så 0 er lig med indskydningsafstand. Se Hawke’s video der forklarer funktionen af ”Zero Lock ’n’ Stop” funktionen.         https://youtu.be/_rZL5nEej98

  • Subtensions i trådkors


Hvis ikke kliktårne anvendes, f.eks. ved hurtig skydning som PRS hvor tiden er en vigtig faktor, er det er stor fordel med et trådkors med subtensions. Her kan skytten hurtigt vurdere hvor meget der skal korrigeres for elevation og sidevind. Dog vil justering af kliktårne altid være et mere præcist valg, men også mere tidskrævende.

  • Trådkors i første billedplan – FFP


Til jagt vil langt de fleste vælge et trådkors i 2. billedplan, som betyder at trådkorset ikke forstørres i takt med forstørrelsen. Men hvis subtensions i trådkorset anvendes, vil værdierne for elevation og sideelevation ændre sig i takt med zoom. Derfor bør man altid vælge en kikkert med trådkors i 1. billedplan, hvor trådkorset følger kikkertens zoom. Trådkorset vil fylde mere når der skrues op for forstørrelsen, men værdierne i trådkorset er altid de samme. 1. billedplan benævnes ofte FFP (first focal plane)

  • Øjeafstand – eyerelief

Hawke Frontier kikkerterne leveres med en lang øjeafstand på 102 mm. Som især er at foretrække ved våben af større kaliber, hvor rekylen er større. Herved skal skytten ikke frygte at kikkerten rammer øjenbrynet og efterlader det klassiske ”weatherby scar” som mange kalder det lille ar der efterlades når huden er helet.

  • Dioptri justering med låsering

Dioptrien justeres til den enkelte skyttes øje og via den integrerede låsering, ændres der ikke på denne justering efter den er korrekt justeret. Paralaxejusteringen stilles på den afstand der kigges på og dioptrien justeres til billedet står helt skarpt. Dette er individuelt for hver skytte. Efterfølgende låses dioptrien og fremadrettet justeres kun på paralaxejusteringen, når afstand til målet ændres. Herved opnås et skarpt billede på den korrekte afstand.

  • Flip up cover

Hawke Frontier kikkerter leveres med aluminiums flip-up covers til både objektivlinse og øjelinse. Herved undgås unødigt skidt på linserne og vand i regnvejr. Husk altid at holde linserne rene, da beskidte, støvede eller våde linser forringer det optiske billede betydeligt.

Vi håber dette giver en bedre indsigt i de forskellige funktioner af Hawke Frontier sigtekikkerterne og hvorfor du bør vælge en Frontier kikkert til dit våben, når skuddistancerne bliver store.

Rigtig god fornøjelse.

Se vores Hawke Frontier sigtekikkert her

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar