BLACK WEEK ER LIVE! SPAR 20% PÅ NÆSTEN ALT (OG TJEK VORES BLACK WEEK KATEGORI FOR EKSTRA GODE TILBUD!)

IWA 2019 Recap

oprettet d. under HandelshusetAulum, Nyheder

IWA 2019 Recap

Jeg tænkte det kunne være en rigtig smart at lave et lille blogindlæg som en afslutning på IWA 2019! Jeg vil i blogindlægget her snakke en smule om oplevelsen af IWA messen i Tyskland og lidt omkring de nyheder og cool ting vi fik set dernede!

Det er blevet en årlig tradition her i Handelshuset Aulum at tage til den årlige Våbenmesse i Nurnberg, Tyskland, som hvert år er i begyndelsen af Marts. Messen er kæmpe stor og indeholder alt fra Airsoft, Taktisk udstyr, Real Steel våben til jagt og outdoor produkter. Så der er masser at kigge på. Faktisk er der mere end 1500 udstillere på messen og de tæller selvfølgelig de helt store spillere både indenfor Airsoft men også indenfor Real Steel våben osv!

Når man først lander i lufthavnen i Nurnberg og kommer til selve messen, så føles det som om man kommer ind i en klokke, hvor alt bare er Guns Gear og Lir. Man er så fokuseret på at få set en masse fede produkter, nyheder, nye leverandører og hilse på bekendte fra nær og fjern af producenter, andre butikker og influenter.
Når vi er afsted plejer vi altid at lave en blanding af møder med vores nuværende leverandører sådan de kan give et indblik i nye produkter fra dem og lige få en snak om forretningerne! Vi møder også altid nye producenter hvor vi ser nogle lækre sager som vi bare må have ind i sortimentet (2019 er ikke anderledes) og får en god snak med dem om deres produkter, priser osv!
Sidst men ikke mindst er der også altid afsat tid til bare at gå rundt og savle ved stande, hvor vi ikke enten må sælge varerne eller andre produktområder. Det betyder et årligt besøg hos Sig Sauer, Glock og en masse andre producenter af rigtige guns, hvor savlen bare løber hos Fugl & Don især.. (Seriously, de er ikke til at styre på 2 tønder land!)

Hvis jeg skal komme med et lille Recap af IWA 2019, så er der flere ting der simpelthen bør nævnes!

Først og fremmest er der Umarex, som på messen for alvor hypede deres kommende H&K MP7 (Som faktisk lander på lager indenfor de næste par måneder, hvis alt går vel)!! Umarex har også været i gang med Glock pistolerne hvor der i løbet af 2019 udkommer en Glock 18C i sort, som selvfølgelig pløkker med fuld auto! Endvidere har de været i gang med at lave deres Crossover Glock 19X, som er lidt smallere at holde ved og kommer i Desert/Tan farve. Sidst men ikke mindst har Umarex været i gang med udvikling af en ny G36 med H&K Licens som også kommer i år!

Umarex Glock 19X

Umarex H&K MP7 AEG

Umarex H&K G28


Hvis vi bevæger os lidt videre, så kom det frem i 2018 at Sig Sauer ville lave deres egne airsoft pistoler fremfor at benytte en licensordning (som de fleste gør). Derfor skulle vi selvfølgelig lige forbi Sig Sauer for at få en snak om hvordan det går med udvikling af Airsoft.. Og vi hørte dem selvfølgelig om de ville lave den nye pistol til forsvaret Sig P320 X-Carry (http://krigeren.dk/forsvarets-nye-pistol-er-landet/). Dog kommer den ikke i første omgang, men Sig fortalte at det slet ikke er umuligt den også kommer. Derimod kommer modellen Sig Sauer M17, som det amerikanske militær lige har bestilt som ny pistol for hæren i Airsoft. Denne er forventet engang til efteråret. Den glæder vi os til, for den er lækker at holde ved. Man har fra Sig Sauer valgt at lege lidt med innovation ift hvad vi kender til justering af Hop-Up! Det betyder at med M17 skal slæden ikke pilles af før man kan justere Hop-Up! Derudover laver de også deres MCX gevær som også har en ETA til sommer/efterår


Sig Sauer M17 GBB

Næste brand jeg vil snakke lidt om er Classic Army, som kommer med lidt nyheder i 2019. Deres X9 har været lidt i modvind pga vægtfordelingen, selvom det virkelig er en lækker skyder med rigtig gode interne dele! Denne kommer i en ny ”Bronze” udgave, som virkelig er blevet flot! Men det nye er at de har valgt at lave en PX9, som er en billigere udgave som kommer i Polymer, hvilket gør at den er noget lettere ned X9’erne i metal! Disse PX9 forventer jeg mig utroligt meget af. De havde en god vægtfordeling og virkede rigtig lækre. Disse kommer på lager engang til sommer 2019!
Vi har derudover kigget lidt på en ny Nemisis model som også kommer i den her Bronze farve samt et par nyheder indenfor det lidt billigere segment i polymer.


Classic Army PX9


Classic Army Delta 12


Classic Army LMG

 

Næste stop på vores Recap bliver danske ActionSportGames som i år virkelig giver den gas med fede nyheder! Deres længe ventede Scofield Revolver, som indtil nu kun har været der i 4,5mm, kommer nu også til Airsoft. Det er en virkelig flot revolver med lækre detaljer og så skyder den utroligt hårdt.
Derudover kommer de med en ny model fra deres licens hos CZ, hvor den nye CZ Shadow 2 udkommer i løbet af 2019. Shadow 2 er en virkelig lækker pistol som er lidt mere hen af deres CZ P-09 pistol i størrelsen, hvilket giver, for mig, et rigtig godt greb på pistolen.
ASG har også været i gang med at udvikle deres egne HPA geværer, hvor der kommer to nye modeller M6 A1 og M6 A2 på markedet i løbet af året. Geværerne her bliver til en skarp pris, hvor der dog ikke kan justeres udgangshastighed. Selve HPA tappen sidder desuden også ved kolben og kan rykkes fra den ene side til den anden, så man ikke sidder fast i sin uniform eller lignende.
ASG fremviste også deres nye CZ Scorpion EvoTek, som er en Evo med nyt frontgreb osv. En lækker udvikling af Evo’en som giver lidt nyt pust dertil!


ActionSportGames M6 A2 HPA 


ActionSportGames M6 A1 HPA 


ActionSportGames CZ Shadow 2

 

Vi kom også forbi vores gode samarbejdspartner G&G Armament fra Taiwan, som havde en masse lækre nyheder med vi kunne savle over. G&G gik sidste år for alvor i gang med at udvikle nye GBB pistoler, hvilket i år har betydet at der kommer 5 typer pistoler med over 20 modeller ift farver osv! De fortsætter med innovationen med justering af hop-up, deres keramiske cylinder osv! Der kommer masser af fede pistoler derfra i år! En anden nyhed fra G&G var at de i løbet af 2019 kommer med en serie af GBB geværer, hvilket bliver spændende på verdensmarkedet.
Deres serie af 9mm geværer bliver også udvidet med AK’ere kaldet PRK9, som så mega aggresive og cool ud!
G&G har også været i gang med at udvikle mosfet til ARP. Det betyder at i fremtiden kommer der en ny type Mosfet i deres ARP serie, som betyder den er 50% mindre, giver mulighed for burst osv! Det bliver en god ekstra ting til ARP geværerne. Vi er desuden blevet lovet den kommer som tilkøb til folk der har ARP geværerne allerede.
For at slutte af hos G&G så kommer de med en ny riffel med licens fra Cobalt Kinetics, som er en AEG riffel med fokus på IPSC. Den er virkelig flot! De har udviklet et nyt magasin kaldet A.D.A.M. som smider magasinet når geværet er tørskudt (denne features kan sættes til og slåes fra).
Allersidst så kommer G&G med et par nye kolber, hvor det virker til der er ret godt plads til batterier. Denne kolbe kommer selvfølgelig på nogle af de nye guns.


G&G Armament's nyeste pistol Piranha


G&G Armament PRK 9 


G&G Armament GTP9'erne

 

Vi var også en tur forbi RWA Group som fortalte lidt om deres licenser og våben de har lavet over de sidste par år. De har jo blandt andet Fortis, Battle Arms Development, Agency Arms Nighthawk! Jeg vil gerne slå ned et par steder ift dem. Blandt andet deres B.A.D riffel som i løbet af 2019 kommer som en AEG i prisklassen med Krytac og VFC! Men dammit altså det er en fed pløkker. Derudover kommer der en ny Nighthawk WarHawk, som er ret lækker, dog så vi den desværre ikke da den var udlånt til et andet formål netop da vi var forbi! Derudover kommer der også et par nye Agency Arms slædekit til Umarex Glock pistolerne i løbet af 2019!

RWA B.A.D GBBR modellen (Kommer i sort i AEG senere i 2019)

RWA Lee Enfield 

Wolverine MTW + tilbehør

 

Allersidste brand jeg vil fortælle om i dette recap bliver koreanske GBLS, som er den nye store spiller på markedet indenfor rifler med rekyl. Hvis man elsker gasrifler men syntes at det danske vejr er lige trist nok til at de fungerer ordentligt, så virker GBLs riflen ca på samme måde, bare elektrisk i stedet for. Den har selvfølgelig alt det man forventer af en træningsriffel, og bruges lige nu af koreanske specialstyrker til at træne deres soldater. Udover at riflen er virkelig lækker indeni, så er riflens ydre lige så flotte, der er massere af PTS licenseret guf på, såsom det fede Centurion Arms rail, og selvfølgelig PTS egen EPS kolbe så der kan være så store batterier i som muligt. Det bliver helt sikkert en dyr omgang, men det er noget af en fornøjelse at skyde med dem, så vi glæder os til den første lander i butikken.


GBLS Geværet


GBLS Magasin


GBLS Reciever & Front

Udover de uddybninger jeg har givet her fra forskellige leverandører, har vi selvfølgelig også set på mange mange andre produkter, taktisk udstyr, beklædninger osv.! Vi har blandt andet besøgt 5.11 Tactical, Pentagon Tactical og Helikon-Tex, hvor vi arbejder lidt med at få én eller flere af disse brands ind i sortimentet i løbet af 2019!

Helikon-Tex nye camoflage

Pentagon Wolf bukser

Velmet Tactical Uniform

 

Hvis du vil se vores store galleri af billeder fra messen, så kan du klikke lige her og kommer til albummerne fra Facebook

Hav en rigtig dejlig dag

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar