BLACK WEEK ER LIVE! SPAR 20% PÅ NÆSTEN ALT (OG TJEK VORES BLACK WEEK KATEGORI FOR EKSTRA GODE TILBUD!)

Hop up 101

Oprettet d. under FAQ, Airsoft

Hop up 101

Hvad er en hop up?
Din hop up er en af de vigtigste dele af din riffel, det er den der i samarbejde med dit løb får din riffel til at skyde langt og lige.
Hop uppen består af et hop up kammer, hop up gummi og hop up nub der samles omkring løbet. 
Måden hop up fungerer på er altid ens men der kan være forskel på hvordan de enkelte dele er samlet.


Hvad gør en hop up?
Dit hop up gummi trykker på kuglen når den passerer og får den til at rulle baglæns i luften, dette gør at den holder sig svævende ud på meget længere afstand.
En typisk normal hop-up i en AEG består af et gummi med en rund indre knop der trykkes ned af en nub, ofte er nubben lavet af en et hult stykke gummi.
I hop up kammeret sidder der en arm med plads til nubben der justeres ned via et hjul og derfor trykker på gummiet.


Hvor sidder min hop up?
Din hop up sidder altid i dit våben så det er let tilgængeligt, men stadig beskyttet så meget som muligt.
I AEG rifler sidder den øverst i magasin brønden og er ofte tilgængelig igennem støvdækslet på siden, dette åbnes for det meste ved at trække i ladegrebet bag på riflen.
I gaspistoler med blowback kan hop up ofte også findes forrest i magasinetbrønden, her kan man se den hvis man trækker slæden tilbage.
På disse pistoler skal slæden ofte tages af før hop uppen kan justeres.

 

 

M4 gammel hop up

M4 ny hop up

Ak hop up

1911 hop up

 


Hvordan justerer jeg min hop up?
Din hop up justeres ved at dreje kammerets hjul, retning er ofte vist på kammeret, en smule ad gangen. 
Ved hver justering vil du se at dit våben skyder lidt længere end tidligere, den optimale justering er en lang lige bane med et lille hop til sidst.
Hvis man justerer sin hop up for meget vil kuglen komme ud og ret hurtigt stige til vejrs inden den når ud på sin optimale skudlængde.
Er hop uppen justeret alt for meget vil kuglen sidde fast i kammeret, her er det meget vigtigt at man stopper med at skyde for ikke at lave skade på dit gevær.


Hvad gør jeg hvis min hop up ikke virker?
Hvis din hop up opfører sig underligt eller overhovedet ikke virker kan det skyldes flere forskellige ting:
- Hvis din hop up efter justering virker meget ustabil kan der være en skade på dit hopup gummi, dette skal skiftes af en med erfaring for at sikre at det bliver samlet ordenligt.
- Hvis du ikke kan få nogen hop up effekt overhovedet efter justering kan dit hop up gummi være fedtet. Dette kræver en grundig rensning af gummiet indvendigt og kræver at man tager kammeret og løbet ud af våbenet.
- Hvis du efter justering kan få den optimale bane men dine skud virker meget upræcise er det ofte fordi dit løb trænger til en grundig rensning, vi anbefaler et ordenligt rensekit til dette.

https://handelshusetaulum.dk/webshop/1165-rengoering-og-veligeholdelse/10343-guntex-rensesaet-til-6-mm/

 

Skal jeg opgradere mit hop up kammer?
Når man kigger på hop up kamre deler man dem typisk op i to typer, de gamle værende med tandhjul og de nye som er roterende.
Den primære grund at skifte hop up kammer fra tandhjul til roterende er for at skifte aksen man justerer på, det ses ofte at den ældre model bliver løs med tiden og derfor ikke holder justeringen.
Hvis riflen allerede kommer med et roterende kammer anbefaler vi at man beholder dette da de oftest matcher bedst med riflen.
Hvis man alligevel gerne vil opgradere anbefaler vi Prowin eller MAXX hop up kamre som værende de bedste på markedet.

 

 


Hvilket gummi skal jeg vælge?
Når man vil udskifte sit hop up gummi kan det i første omgang godt virke forvirrende da der er mange typer at vælge imellem.
Det vigtigste er at vælge et gummi med det optimale gradstal, dette referer til hvor hårdt gummiet er hvilket har betydning for hvor godt det kan få fat i kuglen alt efter udgangshastighed/udgangsenergi.
Vi anbefaler at man ca følger dette (Målt med en 0,20g):
90-110 m/s = 50-60 grader
110-140 m/s = 60-70 grader
140+ m/s = 70+ grader.

Udover denne tommelfingerregel er der selvfølgelig nogle  gummier vi altid altid kan anbefale:
Krytac gummi kombineret med en maple leaf nub er vores foretrukne løsning når vi tuner rifler på værkstedet, gummiet er på ca 60 grader og er perfekt egnet til de flest standard AEG'er.
Grønt G&G gummi er et velkendt og gennemtestet gummi som altid er godt at have på hånden i tilfælde af problemer på spilledagen, deres nyere blå gummi kan også anbefales.
Maple leaf gummi er kendte for deres indre flade knob og udspecificere gradstal, kombineret med deres egen nub giver det rigtig god trykflade især til rifler der skyder over 140 m/s.


Findes der advancerede typer af hop ups?
Hvis man er typen der altid jagter det allersidste er der selvfølgelig også hop up løsninger der kræver ekstra arbejde, men disse løsninger giver også en bedre trykflade og derfor mere ensartede resultater.


Flathop:
Når man laver flathop tager man sit favoritgummi, vi anbefaler det grønne G&G, og vender vrangen ud på det, herefter skærer man forsigtet knob og styrerille af.
Til sidst finpudser man gummiet, ofte med en fin fil, så virker helt glat på indersiden. Når det vendes normalt og sættes på løbet drejer man det 90 grader så en urørt inderside af gummiet bliver brugt.
Kombineret med fx en Maple Leaf nub giver dette en større trykflade og derfor rigtig fine resultater.

 

R-hop:
Vil man tage skridtet videre er R-hop den næste løsning. Her laver man et patch i meget specifik gummislange der prcæist fylder hop-up vinduet i ens inderløb. Dette skal laves af en erfarn mekaniker.
Herefter laver man et flathop gummi og sætter på inderløbet sammen med fx en Maple Leaf nub. Denne løsning giver den næststørste trykflade og giver fantastiske resultater med især tunge kugler i fx DMR og bolt aktion rifler.

 

ER-hop:
ER-hop er en viderbygning af R-hop, her udvider man vinduet i ens inderløb, dette skal gøres af en professionel på en maskine for de bedste resultater.
Herefter laver man R-hop patch til det nye vindue og afslutter med et flathop gummi. Dette giver den størst mulige trykflade men kan dog kræve en speciallavet nub i hop up kammeret.
Dette giver de bedst mulige resultater i DMR og Bolt aktion rifler.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar