BLACK WEEK ER LIVE! SPAR 20% PÅ NÆSTEN ALT (OG TJEK VORES BLACK WEEK KATEGORI FOR EKSTRA GODE TILBUD!)

Er der forskel på softgun, airsoft og hardball?

Oprettet d. under Airsoft

Hvis ikke du har kunnet finde dit svar på ovenstående spørgsmål andre steder, så forstår vi det virkeligt godt. Her kommer svaret. En softgun og et airsoft-våben er det samme, og de bruges begge til at spille hardball. Her på siden vil vi referere til våbnene som airsoft.

Du kan få en række forskellige slags airsoft-våben, når det kommer til våben inden for hardball. Det er op til dig at finde ud af, hvad du skal bruge dem til, og hvad du er mest komfortabel ved at bruge. Har du en drøm om at ligge i et stille terræn og udspionere fjenden på sikker afstand, inden du affyrer det afgørende og egentlig eneste skud, der behøves, så bør du kigge på et manuelt airsoft-våben. Har du derimod en drøm om at komme løbende mod fjenden, som var det alt eller intet, så tag et kig på vores udvalg af elektriske våben.

Manuelle våben

Disse lades med et ladegreb efter hvert enkelt skud. Det er ikke super praktisk, men ofte langt mere økonomisk end et elektrisk våben. Det er ofte en god idé at starte med denne type hardball-våben, da du kan øve dig med at skyde til måls hjemme i haven.

Elektriske våben

Elektriske airsoft-våben kan findes i både automatiske og semiautomatiske udgaver. Disse har ofte en høj mundingshastighed, da der også er flere kugler, som skal ud af løbet. Der er så at sige mulighed for at gå fuld Rambo med sådan et våben.

Gasvåben

Ved denne type airsoft-våben anvendes der gas som drivmiddel. Du skal dog være opmærksom på, at når der efterhånden ikke er mere gas i, så aftager mundingshastigheden også. Selvom der er denne ene downside ved gasvåbnet, så er det også noget meget praktisk ved det. Det praktiske består i, at du kan fylde gas og kugler på samtidig, hvilket sparer dig en masse tid, når du er på banen.

CO2-Våben

Et CO2-airsoft-våben er en nyere del af hardball-verdenen, og vi elsker det! Denne type af hardball-våben har ret ofte en meget høj mundingshastighed, og så kan den holde til alt slags vejr ulig et våben med gas, da dette kan komme i vanskeligheder, hvis det er for koldt udenfor. Spiller du i Danmark, er dette en faktor, som er værd at have med, næste gang du skal ud at have et nyt våben til hardball.

HPA-Våben

Det nyeste skud i hardball-verdenen er HPA-våben (high pressure air). Et HPA-våben består af en række forskellige komponenter. Gearboksen inde i de elektriske geværer er ved denne type skiftet ud med en lufttank, som du har på ryggen. Når du trykker aftrækkeren ind, suges der luft ind i geværet, og den luft bruges så til at skyde kuglen ud. Dette giver dig et våben, som giver meget konsekvente skud, da det lukker den samme mængde luft ud ved hvert skud. Et HPA-våben larmer næsten ikke, hvilket derfor vil sige, at du langt om længe kan ligge lydløst og camoufleret i terrænet og udleve din vildeste sniper-fantasi.

Har du spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, så skriv en mail til support@handelshusetaulum.dk eller ring til telefon 97 47 31 78. Vi står klar til at hjælpe.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar