Test af VIO Contour maske

oprettet d. under Anmeldelser

Test af VIO Contour maske

Kære læsere,

Jeg, Kenneth, har sat mig for at ville teste vores helt nye maske, som vi er den eneste forhandler af i Danmark. Det er en dyrere maske, hvor jeg simpelthen har villet teste om den er pengene værd og om den holder hvad producenten lover i forhold til kvalitet, pasform og ikke mindst dug.

Masken er produceret af et firma der hedder Virtue Paintball, som har eksisteret siden 2005 og er blevet en større virksomhed indenfor især Paintball. Virtue Paintball står også bag maskeserien VIO hvor der findes en Extend model og en Contour model.

Hvis vi skal sammenligne lidt med den meget kendte Dye I4 maske, så ligner Contour modellen Dye I4 meget – Dog stadig med forskelle.

Jeg har som sagt testet en VIO Contour Graphic Guld og jeg må sige jeg er meget positiv! Masken blev testet sidste søndag (10/7) hos Søby Airsoft Bane i meget, set fra testviklen, optimale omstændigheder nemlig meget fugtigt vejr med regnbyger og en hårdt presset Kenneth som fik pulsen op og derved hurtigt åndedræt så der blev pumpet noget luft ud igennem munden.. Fantastiske omstændigheder for at få masken til at dugge.

Men inden jeg kommer til min vurdering af hvordan masken klarede det, så synes jeg vi skal tage lidt facts om selve masken og hvad den tilbyder netop dig.

Masken ligner som sagt en Dye I4 lidt, men har sine forskelle. VIO går meget op i at alle dele på masken kan skiftes. Man kan faktisk skifte helt op mod 7 dele på masken (Strop, underdel, linse osv.), hvilket giver muligheder for at tilpasse masken på op mod 10.000 forskellige måder og farver. Jeg vil dog ikke stå inde for hvor flot og farverig den kan blive med nogle af kombinationerne.

Det smarte ved at kunne skifte alle delene er at man kan have en virkelig fed farverig maske når man skyder indenfor hvor camouflage ikke betyder noget og man kan så ændre farverne markant når man så skal ud på en skovbane at skyde. En anden lille bonus er også at man kan skifte delene ud når de begynder at blive lidt slidte.

For at komme til hvordan masken klarede det i det dårlige vejr, så må jeg erkende at jeg er imponeret over at den ikke duggede. Der var en eneste gang hvor den havde en snært af dug i toppen af masken, dog ikke noget der påvirkede mit syn. Og for at få det til at forsvinde igen, så krævede det bare et par vejrtrækningen hvor der blev pustet ud nedad. Vejret den her søndag var skidt og derfor kom der både vand på ydersiden og indersiden, hvilket gav dug sine bedste betingelser. Det skal siges at alle masker kan dugge. Det kommer meget an på personen der bærer masken om den kan finde på at dugge eller ej. Vi har jo alle forskellig hovedform og forskel i svedkirtler.  

Udover at masken virkede godt i forhold til dug var den også meget behagelig at have på. Skummet på indersiden omkring øjnene var utrolig blødt og der var endda to forskellige former for skum, hvilket gjorde den endnu mere behagelig at have på. Sammen med det synes jeg også den sad generelt godt på mit hoved. Den sad godt tæt nede ved den nederste del ind på kinderne, dette gjorde det også endnu lettere at sigte med geværet.
En sidste ting jeg især syntes rigtig godt om var at der er rigtig god udluftning i den nederste del af masken omkring kinderne og ved munden. Det var en skøn følelse at mærke vinden udefra ramme ind igennem masken ind på huden hvilket ikke sker ofte med fullface masker.

Konklusionen må fra min side lyde at jeg mener masken er værd at købe, hvis man ønsker toppen af poppen indenfor fullface masker og har nogle features som mange andre fullface masker ikke har. Især hele princippet med at man kan skifte alle delene ud på masken tiltaler mig personligt ved denne her maske. At man kan have en lækker farverig maske nogle gange og en mere camouflage inspireret på andre tidspunkter er rigtig fedt!
At den ikke dugger, er også en meget meget vigtig ting, hvis ikke det vigtigste ved valget af maske. Men det gør en Dye I4 næsten heller ikke.
Der findes to forskellige versioner af den her maske. Contour som jeg har testet og så Extend versionen, som er lidt bredere og den nederste del af masken er længere så den går længere ned over hagen. Grunden til at de har valgt at lave 2 forskellige masker er at de ved alle mennesker ikke er ens og derfor vil nogle foretrække Extend over Contour masken.
Hvis I har spørgsmål til noget om VIO maskerne kan i bare kommentere indlægget her, skrive en mail eller give et kald til os
Du er også altid velkommen i vores butik hvor du har mulighed for at prøve maskerne, så du finder ud af lige nøjagtigt hvilken der passer dig bedst! Det er trods alt det vigtigste.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar