BLACK WEEK ER LIVE! SPAR 20% PÅ NÆSTEN ALT (OG TJEK VORES BLACK WEEK KATEGORI FOR EKSTRA GODE TILBUD!)

Dansk lovgivning i forbindelse med softguns og airsoft

Oprettet d. under Airsoft

I Danmark er der ret strikse regler omkring køb, erhvervelse og besiddelse af våben. Det være sig våben i al almindelighed, men også våben i form af softguns og andre våben til brug ved airsoft. Hvis du er den glade forælder til et barn, der elsker at skyde eller er fascineret af airsoft, så bør du kende til den danske lovgivning på området. Du er forhåbentlig ikke i tvivl om disse regler, når du har læst denne tekst til ende.

Hvad er airsoft overhovedet?

Det er måske et spørgsmål, som dit barn har et tydeligere svar på, end du selv har. Og sådan er det heldigvis med de unge mennesker. Når først de finder interesse i noget, bliver de i vores øjne hurtigt til nørder inden for netop det område. Og det skal de have lov til. Men hvis ikke du allerede nu har hørt dit barn fortælle om airsoft, så får du her et lille ’brush up’, så du er helt med på, hvad det er, den unge på matriklen snakker om, når hun eller han bruger ordet airsoft – eller hardball, som det også kaldes.

Airsoft er en sport, hvor man i korte træk simulerer en krigssituation. Det er et spil, hvor to hold konkurrerer på en specifik bane og med et specifikt mål. Ofte er målet at få skudt modstanderne. Selvfølgelig ikke med ægte skydevåben, men snarere med våben, der kan markere, at din modstander er blevet ramt. I airsoft bruger man både pistoler, geværer, granater og miner. Airsoft er en meget intensiv sport. Dette gælder både fysisk og psykisk.

Netop fordi airsoft er den sport, den er, så er den altså ikke for alle. Derfor har man lavet regler om softguns til børn, airsoft-deltagelse for mindreårige osv. De helt specifikke regler kan du læse mere om nedenfor.

De konkrete regler for unge og airsoft/hardball

Hardball for børn under 16 er reelt et no-go. Det er ikke nødvendigvis kun, fordi der kan være en del fysisk smerte forbundet med hardball/airsoft. Det handler i høj grad om ansvarlighed med de våben, der bruges. Det kommer vi nærmere ind på i næste afsnit. Men nok så vigtigt skal det nævnes, at hardball er en krigssimulation. Det kræver en vis taktisk sans, javel, men det kræver også en mental parathed og opmærksomhed, som ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt veludviklet hos den gennemsnitlige teenager. Hardball er i de fleste tilfælde faktisk meget autentisk. Derfor kræver det altså en del af den deltagendes mentale apparat. Af denne grund er det ikke for umyndige.

Den gode nyhed er, at børn og teenagere ikke er afskåret fra at interessere sig for skydning. Fx kan man sagtens gå til skydning i en forening og ad den vej dygtiggøre sig og træne til hardball. Det skal dog også nævnes her, at når det kommer til softgun til børn, hardball-aldersgrænsen osv., så er reglerne ikke særligt smidige. Hvis du er under 16, må du end ikke erhverve dig en softgun. Du må ikke eje våben til airsoft. Er du mellem 16 og 18, skal du have dine forældres eller dine værges godkendelse. Selv når det kommer til transport af din softgun, er der regler. Den skal nemlig være tildækket, og hvis du er under 18, må du ikke transportere den uledsaget.

Skydning med ægte våben i en klub eller på jagt har sine risici. Men det har hardball så sandelig også. Derfor er det simpelthen ikke for alle. Og det er slet ikke for børn. Af den grund er der ret strikse regler på området. Hvis du har et barn – lille eller stort – der interesserer sig for skydning eller hardball (eller begge dele), så plej hendes eller hans interesse. Så længe I følger reglerne og retningslinjerne, er det ikke en farlig interesse. Du kan altså roligt støtte dit barn i hendes eller hans interesse. Det giver nogle knubs, men det er omtrent lige så farligt som fodbold, håndbold, badminton eller andre gængse sportsgrene.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar