Vidste du, at du kan gå til hardball i Danmark?

Oprettet d. under Airsoft

Hardball bliver mere og mere udbredt over store dele af verden. Det gør det, fordi det er en superfed aktivitet, der er enormt autentisk og livagtig. Og du kan nemt være med i spillet, hvis ellers du skaffer dig det rigtige udstyr og har nerverne i orden. 

Udstyret er heldigvis det mindste problem. Det kan du nemlig finde lige her på hjemmesiden. Og hos Handelshuset Aulum sælger vi kun udstyr til hardball af allerhøjeste kvalitet og selvfølgelig også til konkurrencedygtige priser. Vi er nemlig meget fascinerede af denne skønne aktivitet, og derfor vil vi gerne være med til at udbrede den i Danmark, hvor du endda har mulighed for klubdeltagelse. 

Hvor kan man spille hardball i Danmark?

Hvis du har mod på et spil hardball, er der masser af hardball-klubber og -foreninger i Danmark, du kan undersøge. Det er uanset, om du er i Jylland, på Fyn, på Sjælland eller endda Bornholm. Der er hardball-baner af høj kvalitet i alle dele af det ganske land. Gå på internettet og tjek ud, hvor den nærmeste hardball-klub eller -forening ligger, hvor du bor. Så er det ikke sværere, end at du blot kontakter dem og spørger, hvornår næste begivenhed finder sted. 

Der er mange forskellige banetyper at finde i Danmark. Du kan eksempelvis både finde baner udendørs og indendørs. Et godt eksempel på en indendørs hardball-bane i Danmark er den enorme bane, du finder i Odense, hvor også flere og flere medlemmer skriver sig op. Andre steder er banerne udendørs anlagt strategisk, så man udnytter det specifikke omkringliggende terræn. De mennesker, der anlægger disse baner, går op i aktiviteten med liv og sjæl, og du er derfor garanteret en fed oplevelse, uanset hvor du vælger at spille hardball.

Hvad er det, der gør hardball så sjovt?

Hardball er i den grad kommet for at blive. Det er hardball-banerne i Danmark dermed også. Hardball minder i nogen grad om paintball, men du bliver ikke ramt af maling eller af kugler, der gør hamrende ondt at støde på, som det eksempelvis er tilfældet i paintball. Hardball adskiller sig ved at være en mere autentisk simulation af en reel krigssituation. 

Når du begynder at dykke ned i udstyret og de forskellige hardball-våben, vil du hurtigt opdage, at de forskellige producenter gør utroligt meget ud af, at alting skal se ægte ud. Hardball er altså i høj grad et spørgsmål om livagtighed. Det er især dette aspekt ved hardball, der er tillokkende for mange mennesker. 

Det betyder også, at du lynhurtigt kommer til at gå meget op i, at du har det rigtige gear. Det være sig de rigtige våben, de rigtige briller, den rigtige hjelm og så videre. Det bliver simpelthen en integreret del af hobbyen, at du vil være den på banen med det bedste grej og den mest autentiske påklædning. 

Hardball er også en holdsport. Du kommer til at deltage i en aktivitet, der kræver en god fornemmelse for samarbejde. Der er nemlig virkelig meget strategi vævet ind i spillet, som du kommer til at skulle sætte dig ind i. Du skal være god til at lytte og lære, når du begynder til hardball. Der er en del, du skal tage stilling til de første gange, og der er en forholdsvis stejl læringskurve. Men når du først er inde i spillet, kommer du aldrig til at fortryde, at du har gjort dit forarbejde godt. Du får masser af nye venner og holdkammerater, som snildt kan blive en del af din omgangskreds.  

Hvor gammel skal man være for at spille hardball?

Der findes faktisk nogle forskellige regler, du bør sætte dig ind i, før du begynder til hardball. Der er eksempelvis regler om, at dine våben ikke må vises i offentligheden og derfor skal transporteres tildækket, i en kuffert eller lignende. Det er simpelthen, fordi våbnene er så autentiske, at mange ikke vil kunne se forskel på et hardball-gevær og et ægte et af slagsen. 

Derudover er der aldersbegrænsninger på at dyrke hardball i Danmark. Som udgangspunkt skal du være 18 år for at kunne deltage, men personer mellem 16 og 18 år kan deltage, hvis der foreligger en skriftlig accept heraf fra forældre eller værge. Grunden til det er simpelthen, at hardball ligner ægte krig, og det kan derfor godt være en smule hårdt for psyken. Derfor har man vurderet, at man skal være ret moden for at deltage. 
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar