Information

Bemærk at det kan være der bliver ændringer i 2023 turneringen ift Stages samt præmiepenge

Byd velkommen til G&G Armament World Cup 2023! Vi i Handelshuset Aulum har nu for anden gang fået æren af at stå for den danske afdeling af G&G World Cup, hvor de 2 vindere bliver inviteret til Taiwan i Oktober 2023 for at deltage som det danske hold i den store turnering, hvor der dystes i at være de hurtigste og bedste i flere præcisionsdicipliner indenfor Airsoft. 

Hvad går det ud på? 

Hele konceptet for denne danske afdeling af G&G World Cup 2023 er at man som hold af 2 mand/kvinder, skal skyde på G&G's 5x5 Skydemålsystem hvor begge skytters tider lægges sammen. Det hold der får den bedste tid overhovedet vinder den danske turnering og kan derefter kaldes sig Danmarks Bedste Airsoftskytter målt på præcision og hurtighed. Vi kommer til at komme rundt på udvalgte danske Airsoftbaner med vores konkurrence hvor der vil være mulighed for at deltage én gang totalt pr person. Alle hold vil få 3 forsøg til at klare det allerbedst. 
Når turneringen har været ved sidste sted vil vi også have fundet vores Danske Mestre i Airsoft Målskydning på tid. 
 

Hvad med Præmier?

Som beskrevet ovenfor vil det hold som får den bedste tid overall også blive kåret til at være Danske Mestre i Airsoft Målskydning og vinde en tur til Taipei, Taiwan, hvor G&G i oktober 2023 afholder deres Verdensmesterskab (World Cup). Her vil 2-mands holdet repræsentere den danske ære om at blive verdens bedste. 

Sidst men ikke mindst vil der være præmie til det hold der vinder på hver bane. 

Koster det noget?

Vi ønsker at lave den bedst mulige turnering i samarbejde med nogle af de fedeste Airsoft Baner i Danmark. Der er et mesterskab på spil samt der bliver nogle fede præmier. Derfor vil det koste 50 DKK pr hold at deltage i Turneringen og derved få muligheden for at komme til at blive Danmarksmeste samt repræsentere Danmark i Taiwan senere på året. 

G&G World Cup 2023 turneringen:

De danske meste skal som beskrevet tidligere en tur til Taipei, Taiwan hvor der skal dystes om den danske ære og verdensmesterskabet og ikke mindst en pengepræmie på 10.000 USD. 

I Taiwan vil der være mulighed for noget træningen inden selve konkurrencen starter. 
Men selve Turneringen i Taiwan består af 4 forskellige Stages:

  • Stage 1: 5x5 - Man skal skyde på tid på G&G 5x5 MET system, som også man har gjort i Danmark. Her får man 50 kugler til rådighed og der vil være en distance på 8 meter. Hvert holdmedlems tid vil blive lagt sammen til en samlet tid. 
  • Stage 2: Humvee Sniper - Her skal man lege Sniper og Spotter. Spotteren skal skyde på et 3x3 G&G M.E.T system hvor sniperen står bagpå Humvee'en og skal skyde på en 2x3 G&G M.E.T system
  • Stage 3: Search & Destroy - Man skal som hold igennem en S&D bane med gevær og 50 skud pr mand. Det skal gøres hurtigst muligt. 
  • Stage 4: CQB - Den endelige test. En hel CQB bane hvor man som hold skal arbejde bedst mulig sammen og skyde de mål der lyser op. 


G&G har lavet en hammer god guide til netop dette. Den kan findes hvis man hopper ind på deres World Cup hjemmeside

Præmier i Taiwan 2019: (2023 er ikke annonceret endnu)

G&G går meget op i deres World Cup, hvilket også kan ses på hele opsætningen og præmiesummen der er mulighed for at vinde i Juni 2019. Den samlede præmiesum er på hele 21.000 USD (Ca 128.000 DKK)

  • Hovedpræmien:  10.000 USD (Ca. 60.000 DKK)
  • 2. Pladsen: 5000 USD (Ca. 30.000 DKK)
  • 3. Pladsen: 2000 USD (Ca. 12.000 DKK)
  • Runde/Stage Vindere: 1000 USD (Ca. 6000 DKK)
  • Special Præmie: GMG-42 - Gives til den person der færdiggør 5x5 på under 18 sekunder

Bemærk: Alle Præmierne er holdbaserede

Video fra seneste G&G World Cup 2019: (Psst: Danmark var med!)