Norica luftgeværer

Virksomheden Norica blev grundlagt i 1917 i Eibar i Spanien, og Norica har altså eksisteret i over 100 år. Gennem brandets historie har det haft stor succes og er blevet anerkendt, både nationalt og internationalt. Deres filosofi fokuserer på høj kvalitet, innovation og præcision i alle deres produkter lige så vel som personlig kundeservice.

Producent i udvikling

Norica har haft stor succes igennem tiden, og deres udvikling har været stor. En af de store udfordringer, som koncernen dog har mødt, skete i 1939. Her blev fabriksbygningerne og maskiner ødelagt som følge af borgerkrigen i Spanien. Igen i 1940 blev bygningerne dog rekonstruerede på samme sted og i samme forbindelse blev nye, mere moderne maskiner indkøbt.

I 2015 blev 93% af deres produktion eksporteret til 56 forskellige lande verden over. Derudover er Norica til stede ved forskellige store messer, udstillinger og lignende i hele verden. Det er eksempelvis ”IWA” i Nürnberg i Tyskland og ”The SHOT SHOW” i Las Vegas i USA. Noricas luftgeværer fremstilles udelukkende med produkter fra sit eget land og al produktion foregår i Guipúzcoa i Spanien.

Norica Massimo, 4,5 mm.

Hos Handelshuset Aulum sælger vi vores Norica Massimo, 4,5 mm. luftgevær, som er et flot luftgevær i høj kvalitet. Denne model er et luftgevær med fjederkammer, som er den klassiske type, som mange kender det. Et luftgevær med fjederkammer fungerer således, at fjederen spændes, når luftgeværet lades og luften i fjederkammeret komprimeres. Når luftgeværet herefter affyres, så frigøres fjederen og luften i fjederkammeret skyder hermed haglet ud i høj fart. Udgangshastigheden ved brug af almindelige 4,5 mm. hagl er 305 m/s. Norica Massimo luftgeværet er 1195 mm langt og vejer 3400 g. Derudover er luftgeværets skæfte lavet af træ, som giver det et flot og eksklusivt udseende. Ved køb af dette luftgevær medfølger der også en 4x32 mm. kikkert, montageringe, en skydekasse, 40 stk. skydeskiver samt spidshagl.

Kontakt os

Er du interesseret i at investere i vores Norica Massimo, 4,5 mm. luftgevær eller andre af vores produkter? Så kan du se nærmere på dem og købe dem her på hjemmesiden. Her kan du også læse yderligere informationer om hvert enkelt luftgevær eller andet, så du kan føle dig velinformeret forud for dit næste køb. Hvis du har spørgsmål vedrørende vores Norica luftgevær eller andet, så er du desuden meget velkommen til at kontakte os på e-mail eller telefon. Her vil vi hjælpe og rådgive dig på bedst mulig vis. Du er også velkommen i vores butik, hvor vi ligeledes vil hjælpe dig og besvare dine spørgsmål.

 

Vis alle luftgeværer