Tag på jagt i det skønne danske forår
Hvis du er det mindste engageret i jagt, er du sikkert klar over, at jagten på de fleste fugle og pattedyr løber i efteråret og til omkring nytår. Det betyder dog heldigvis ikke, at du slet ikke kan komme ud at skyde i foråret. Der er nemlig stadig masser af gode jagtoplevelser i Danmark at hente for dig, selvom temperaturen stiger. Læs med her, og indhent mere viden om forårsjagt i vores skønne land. Du bliver også klogere på, hvilke dyr du må skyde, og hvorfor jagt bare er fantastisk.
Reglerne for jagt i foråret
Før du tager på jagt, er der selvfølgelig en masse regler, du bør sætte dig ind i. Jagt er nemlig en hobby, der er skruet sammen på den måde, at du kan komme rigtig galt afsted med hårde straffe, hvis ikke du overholder reglerne.
Der er regler omkring de jagendes alder, der er regler omkring typen af våben, for transport af våben, og for hvilke tidspunkter i døgnet du må gå på jagt. Alle disse regler skal overholdes. Derfor er det vigtigt, du orienterer dig grundigt i lovteksterne. Du kan læse mere overordnet om de mange regler lige her.
Når det kommer til forårsjagten, drejer det sig primært om bukkejagt. Og her er der faktisk endnu en tillægsregel, du skal være opmærksom på. Der er nemlig lokale bestemmelser om, hvilke tidspunkter du må jage råbukken på. Igen er det afgørende, at du tjekker op på dette forhold. Eventuelt med de lokale myndigheder. Forårsjagten på råbukke indledes i Danmark 16. maj og løber frem til 15. juli.
Tag på en inspirerende jagtrejse
Du behøver ikke kun nøjes med at gå på jagt i det danske forår. Der er nemlig masser af spændende steder i verden, hvor du kan gå på en spændende jagt. Du kan eksempelvis tage på en fantastisk jagtrejse i Storbritannien, hvor der er masser af duejagt i forårssæsonen. Her kommer du både til at opleve den storslåede og smukke natur, men du kommer også til at opleve en helt særlig form for jagt. Om foråret kommer duerne nemlig meget koncentreret. Det betyder, at du vil opleve, at der er perioder med mange pauser på din jagt, og der vil også være perioder, hvor du i den grad får travlt med din aftrækker.
Du kan også tage nordpå til nabolandet Sverige, hvor du kan kombinere din bukkejagt med en frisk bæverjagt, der også bliver åbnet for i maj. På bæverjagt vil du helt sikkert opleve store udfordringer. Det er ikke noget nemt dyr at få fat i.
Du kan også gøre din jagtrejse til et decideret jagteventyr. Hvad med en jagtrejse til eksempelvis New Zealand? Her kommer du til at opleve en helt unik natur, der ikke minder specielt meget om nogen andre landes. Derudover kommer du ned til et utroligt venligt folk, masser af smukke og charmerende byer og så selvfølgelig også gode jagtmuligheder. På New Zealand er du garanteret en jagtrejse, du vil huske resten af livet.
Jagt er en fantastisk aktivitet
At gå på jagt er en helt speciel oplevelse. Når først du har gjort det nogle gange, bliver du svær at holde væk fra dit våben og den danske natur. Det er meget vanedannende. Derfor er det også utroligt heldigt, at du har mulighed for at gå på jagt i forårssæsonen. Jagten er ikke kun begrænset til de kolde måneder. Hvis du synes, at jagten ofte byder på lidt for hård kulde, er forårsjagten lige noget for dig.
Bukkejagten har en helt særlig plads i mange jægeres hjerter, og derfor kan det ofte virke, som om der er en evighed til midten af maj, hvor jagten skydes i gang. Men du skal ikke snyde dig selv for denne oplevelse. Forårsjagt er bare en skøn begivenhed.
Huskeliste til din forårsjagt
Til bukkejagten i foråret skal du selvfølgelig huske en række ting. Her får du en lille reminder på alt det nødvendige.
For ikke at komme til at overtræde reglerne for jagten skal du selvfølgelig huske at pakke våbentilladelse, jagttegn og gyldig legitimation med billede (pas eller kørekort). Dertil skal du være opmærksom på, at du først må skyde efter solopgang. Hvad tid solopgang helt officielt er, kan du finde ud af på internettet.
Dernæst skal du naturligvis huske dit våben og ammunition. Ellers nedlægger du ikke mange dyr. Husk også det rigtige udstyr i form af støvler, jagttøj og gerne en håndkikkert. Husk også kniv, høreværn og generelt alt det, som du bruger til jagt i de kolde måneder.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.